Catherine Boothsvej 43, 2650 Hvidovre

179 etagemeter med mange muligheder i attraktivt kvarter!

Villaen på Catherine Boothsvej 43 er den ideelle mulighed for jer, der har tommelfingrene godt skruet på og ønsker en bolig, som I kan sætte jeres helt eget præg på - uanset om I er et ungt par og søger en god førstegangsinvestering, eller om I er en allerede veletableret familie, der vil bosætte jer i et utrolig eftertragtet område.
Adressen er hjemsted for en villa, som er opført i 1958, og den ligger på en 802 kvadratmeter stor matrikel. Den er anlagt med indkørsel, garage og en virkelig dejlig baghave, der vender helt ideelt mod syd. Det betyder selvfølgelig, at den har sol fra morgen til aften, og der venter ligeledes et stort græsareal, grønne bede, gamle frugttræer samt et hav af hyggekroge, hvor den hævede fliseterrasse særligt udmærker sig - her er der plads til alt lige fra afslapning til grillmiddage med venner og familie året rundt.

179 veldisponerede etagemeter venter indendørs, og de fordeler sig over to etager med fine detaljer såsom indbygningsskabe og det originale snedkerkøkken. Stueetagen byder først og fremmest på en entré med opbevaringsplads, og herfra er der bl.a. adgang til den sydvendte vinkelstue, som er indretningsvenlig og har udgang til terrassen og haven, hvilket er skønt i sommermånederne. Sideliggende har I det charmerende og funktionelle spisekøkken, og det er dermed også en mulighed at åbne op og i således etablere ét stort opholdsrum, hvis I drømmer om det. Etagen råder ligeledes over to regulære værelser (hvor det ene evt. kan opdeles i to) samt et originalt badeværelse med badekar. Huset afrundes med kælderetagen, hvis mange disponible rum kan omdannes og anvendes til lige præcis det, I ønsker. Som et ekstra plus kan vi oplyse, at der er mulighed for etablering af fjernvarme.

I bosætter jer i et utrolig eftertragtet nabolag, som har byliv og natur tæt på sig. Villakvarteret er fredeligt og familievenligt, og der er bl.a. gåafstand til Dansborgskolen, gode daginstitutioner, Friheden station, Hvidovre Stadion samt de mange gode handlemuligheder. Kystagerparken og Hvidovre Strand ligger i cykelafstand og står klar som to attraktive åndehuller, og prikken over i'et må uden tvivl være den attraktive placering med nem adgang til såvel offentlig transport som motorvejen, hvilket må siges at være ideelt for pendleren.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.