Charmerende murermestervilla i Risbjergkvarteret på 314 etagemeter!
Jeres næste boligkapitel skal skrives på Poppel Alle 29 i Hvidovre, hvor vi nu kan åbne dørene til en fantastisk villa med nyere tegltag fra 2019, der har 40 års garanti. I får 201 veludnyttede kvm med 113 kvm kælder, der er bygget i 1951 og løbende er vedligeholdt. Udover en skøn villa, der er ideel til den moderne børnefamilie, bosætter I jer omgivet af en smuk have og et kvarter, der er trygt og fredeligt tæt på hverdagens destinationer. Velkommen til.
I kan se frem til en alletiders planløsning, der består af stueetagen med et værelse, et badeværelse, et køkken og to stuer en suite, hvorfra der er udgang til sydvest vendt terrasse. Førstesalen supplerer med tre store værelser, et disponibelt rum og et toilet, mens kælderen byder på et badeværelse, et bryggers, fire disponible rum og garagen.
Opholdsmiljøet i stuerne, der adskilles af franske fløjdøre, domineres af et gavmildt lysindfald, som står flot til hjemmets originale parketgulve. Det samme lys gør sig gældende på de højloftede, meget anvendelige værelser på første sal, hvor to har kvist, mens det sidste værelse byder på en fransk altan. Badeværelset i stueetagen er skiftet i 2015, mens vinduerne i stuerne og opgangen til første sal er fra 2016.
Gulvet er i 2020 udskiftet på den store og anvendelige terrasse. Generelt er haven prydende og dekorativ med et 70 år gammelt valnøddetræ som vartegn.
Lige udenfor hækken mødes I af Risbjergkvarteret, hvor I flytter ind på en hjørnegrund. Risbjergkvarteret finder I langs Vigerslev Parken mod Valby og er meget populært ikke mindst blandt børnefamilier grundet den meget efterspurgte Risbjergskole samt den korte afstand til Indre København. Her hersker fred, ro og et godt naboskab, og børnene kan selv cykle til Risbjergskolen, da de ikke skal krydse store veje. Der er en sti lige overfor boligen ned til den lokale købmand, og så er der knap 300 meter til Børnehuset Krogstenshave.
Har dette fanget jeres interesse? Så kontakt os for en fremvisning!