Jeg ledte efter en seriøs, ambitiøs og nærværende ejendomsmægler. Alle tre ting fandt jeg hos Stine Christiansen, og derfor er jeg utrolig glad for forløbet med salget af mit hus. Stine Christiansen forstår, at der er noget på spil, når man skal sælge sit hjem, hun tager aftaler alvorligt, og så følger hun altid og hurtigt op på henvendelser og spørgsmål. Som sælger har jeg aldrig været efterladt til gætterier eller tvivl om processen. Stine Christiansen har desuden en ærlig, behagelig og ligefrem måde at kommunikere på - så hun får mine varmeste anbefalinger.
Kristina Young
Stine Christiansen er ikke som mæglere er flest… jeg kan på det varmeste anbefale Stine!
Stine solgte mig mit rækkehus i Strandmarkskvarteret i efteråret 2020. Jeg kom fra København og skulle sælge min ejerlejlighed først. Allerede til den første fremvisning af huset med Stine, følte jeg mig virkelig godt behandlet som køber. Stine var nærværende og havde sat sig grundigt ind i og var ærlig omkring alle forhold ved huset. Jeg gik derfra med oplevelsen af, at her ville jeg ikke få ”uventede overraskelser” eller blive behandlet som et nummer i rækken på en prisseddel. Derfra var hun, hele vejen til det endegyldig salg, meget professionel, hurtig og reel.
En sidste ”bonus” ift. købet af huset blev også, at Stine sparede mig for et urimeligt ekstra salær hos min egen ejendomsmægler, som skulle sælge min ejerlejlighed. Da hun hørte om min kontrakt med dem og deres uprofessionelle tilgang til mit salg, gav hun mig flere gode råd, som jeg handlede på og kunne derfra afslutte min egen handel på mere rimelige vilkår.
Stine har efterfølgende været ude og vurdere mit hus igen, efter jeg har lavet en del forbedringer, og også her oplevede jeg samme nærværende, oprigtige og kompetente stil, som kendetegner en rigtig dygtig ejendomsmægler. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg henvender mig, hvis jeg en dag skal sælge igen.
Mange hilsner fra Anne.
Stine var den tredje mægler, vi havde på besøg, og vi følte hurtigt, at hun var den rette til at stå for salget af vores rækkehus. Vi blev godt orienteret om salgsforløbet, og Stine var meget grundig i sin gennemgang huset, og kom frem til et meget realistisk bud på pris. Stine lyttede til os, og vi blev hørt med hensyn til vores forventninger og flyttesituation.
Vores indtryk af Stine viste sig at holde stik under hele forløbet, hvor der løbende blev fulgt hurtigt op på tingene. Vi følte os trygge, velorienteret og Stines personlighed gjorde, at vi ikke tøvede med at henvende os med tvivlsspørgsmål og andre ting, som vi gerne ville drøfte med hende.
Den samme professionalisme, hjælp og lydhørhed oplevede vi også hos Marianne i den videre del af salgsforløbet. Den effektive og vedholdende sagsbehandling har helt klart lettet vores situation med det hurtige salg og fraflytning til den ny bolig, som vi havde på hånden.
Med tak for det fine samarbejde, vil vi på det varmeste anbefale Stine til andre, som står overfor at skulle sælge.